Mariagerfjord Frikirke, Gl. Hobrovej 5c, 9550 Mariager - Tlf: 9854 1716 - E-mail:Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

Peter Senholt stopper som præst i MFF

Peter_Senholt_juni_2011Søndag d. 26. juni sagde menigheden med en endeløs klapsalve farvel og tak til Peter Senholt, som har været præst i kirken i fem år. Peter har været ansat med varierende ansættelsesgrad, men fra 1. august er han at finde på nye græsgange.
Peter Senholt har i en årrække været leder af Punch, han har startet klubben Kapow, han har lavet ungdomsgudstjenesterne 19:19 og senere STORM og han har prædiket for voksne og unge. Peter har i det hele taget været engageret i at udvikle gudstjenesterne, og han har haft et særligt fokus på de unge, hvor han har involveret sig helhjertet i deres liv.
Henrik Kaas betegnede i sin takketale Peter Senholt som en sprudlende, inspirerende, kreativ, nytænkende person. Det har været tydeligt for alle, at Peter er vellidt og nærmest forgudet af teenagerne. 
Sammen med sin kone og to børn flytter Peter ind på Mariager Højskole det næste år, hvor Peter sideløbende skal være lærer på Frydensberg Efterskole. Så familien forlader altså hverken Mariager eller Mariagerfjord Frikirke, hvilket vi er rigtig mange, der er glade for.